Det handler om Odsherred
Socialdemokratiet er garant for det brede og inddragende samarbejde mellem alle partier i byrådet, og vores politik bygger på gode socialdemokratiske værdier. Vi ønsker at sikre en kommune med fokus på det gode liv i alle aldre og en god udvikling af hele kommunen.
Sund økonomi og god offentlig service
Vi har et stærkt fokus på helt afgørende forhold for fremtidens offentlige service, herunder:
- En sund og robust økonomi
- At tiltrække og rekruttere den nødvendige arbejdskraft
- At så mange arbejdspladser som muligt bliver i kommunen
- At skaffe midler til kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere
Udvikling
Vi ønsker at:
- Fortsætte arbejdet med at binde de enkelte lokalsamfund sammen
- Fortsætte dialogen og samarbejdet med Region Sjælland i tilrettelæggelsen af den kollektive trafik
- Udbygge stier og cykelstier, primært for at sikre skolevejen for vores børn
- Udvikle Asnæs som Ungeby med uddannelser og et stærkt ungdomsliv
- Skaffe flere ungdomsboliger, så unge vælge at blive i Odsherred
Beskyttelse af natur og miljø
Vi arbejder for at:
- Sikre sårbare naturområder og ynglesteder
- Understøtte fredninger som naturbevarende
- Udvikle vandrestier og muligheder for ophold i naturen fx shelters
- Udpege områder til vindmøller, nærvarme og solceller i samarbejde med lokalsamfundene
- Energioptimere og vedligeholde kommunale bygninger og idrætsanlæg
- Planlægge til CO2 neutrale energiformer
- Understøtte energioptimering af vore boliger og sommerhuse
- Opsætte flere el-ladestandere
Omsorg for samfundets svageste
Dette er et af vore kerneområder. Vi lægger vægt på:
- At alle plejehjemsbeboere føler tryghed på vores plejecentre
- Om nødvendigt, at tilvejebringe flere plejeboliger
- Høj kvalitet og faglighed i omsorgsarbejdet
- Mindre bureaukrati, mindre tidstyranni til gavn for borgere og medarbejdere
- Opkvalificering af lærere og pædagoger til at kunne varetage inklusion af børn med særlige udfordringer
Stærkt kultur- og foreningsliv
Vi ønsker at understøtte:
- At Odsherreds børn møder faglig kvalificeret undervisning i kultur og natur gennem hele deres barndom og ungdom
- Oprettelse af et folkeoplysningsudvalg med fokus på samarbejde mellem foreninger og anden frivillighed
- Idræts- og kulturlivet og frivillighed gennem puljer og tilskud
- Videreudvikling af biblioteksfilialer samt støtte af teater og kulturhuse
- Bedre tilgængelighed så flere får mulighed til fx natur- og kulturtilbud