Når demokratiet arbejder
Som medlem af Socialdemokratiet og bosiddende i Odsherred er man medlem af den lokale socialdemokratiske partiforening.
Partiforeningen og bestyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge valg, opstille kandidater og fastlægge valgprogram. Arbejdet gøres i samarbejde med medlemmerne og politikerne i byrådet, og understøttes med aktiviteter og arrangementer.
Vi fejrer 1. maj og Grundlovsdag. Vi møder vælgere og nye medlemmer på gademøder. Vi diskuterer med byrådsgruppen til åbne gruppemøder forud for hvert byrådsmøde. Vi laver debatarrangementer for medlemmer og interesserede borgere om vigtige og aktuelle emner. Og vi informerer og debatterer i aviser og på de sociale medier.
Vi er ca 210 medlemmer i Odsherred Partiforening. En gang om året mødes vi til en ordinær generalforsamling, hvor rammerne sættes for foreningens arbejde, og hvor bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen.
Vær ambassadør for vores politik
Om du er medlem eller ej, så kan du være med til at sprede budskabet om vores politik. Læs mere om vores mærkesager, og du er altid velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen eller en af vore valgte politikere i byrådet, hvis du har spørgsmål omkring forholdene i Odsherred Kommune.