Socialdemokratiet i Odsherred stillede op til kommunalvalget her i 2025 med visionen om en kommune, hvor mennesker lever i balance – med hinanden, med naturen og med sig selv.
Vores politik bygger på nærvær og fællesskab. Vi tror på borgernære løsninger, dialog og ansvarlighed – ikke beslutninger truffet langt væk fra lokalsamfundene.
Vi vil skabe en kommune, hvor velfærd, bæredygtighed og udvikling hænger sammen. Alle skal kunne leve et trygt, sundt og meningsfuldt liv – hele livet.
Nedenfor kan du læse en kort version af valgprogrammet.
- Du kan læse hele valgprogrammet her (PDF-version)
- Du kan læse vore kandidaters publicerede debatindlæg her
Vores prioriteringer
👵 Ældre – et værdigt liv hele livet
- Styrke hjemmeplejen og sikre tryghed og kontinuitet.
- Udvikle nye bofællesskaber og seniorvenlige boligformer.
- Fastholde demensvenlige tilbud og styrke samarbejdet med pårørende.
- Skabe aktiviteter, der modvirker ensomhed og giver livskvalitet.
👶 Børn, unge og uddannelse – fundamentet for fremtiden
- Stærke dagtilbud og folkeskoler med fokus på trivsel og faglighed.
- Flere uddannede lærere og pædagoger samt efteruddannelse.
- Støtte Campus Odsherred i at tiltrække satellituddannelser (pædagog, lærer, SOSU).
- Udbygge sund skolemad og sikre skoler i hele kommunen.
❤️ Sundhed og sociale indsatser
- Fokus på tidlig indsats og forebyggelse, især for børn og unge.
- Udvide åbningstider hos læger og styrke genoptræningstilbud.
- Bedre rammer for borgere med særlige behov – hurtig og retfærdig sagsbehandling, tilgængelige tilbud og fleksible løsninger.
🎭 Kultur, fritid og frivillighed – fællesskabets rygrad
- Støtte lokale kultur- og fritidsaktiviteter, både store og små.
- Bruge kultur som middel mod mistrivsel og ensomhed.
- Sikre gode vilkår for frivillige og foreninger – med fokus på børn, unge og udsatte.
💼 Erhverv og arbejdspladser
- Gøre Odsherred erhvervsvenlig gennem partnerskab med virksomheder.
- Styrke iværksætteri, lokale fødevarer og grøn innovation.
- Sikre gode rammer for små- og mellemstore virksomheder.
- Skabe helårsarbejdspladser og lærepladser til unge.
🌱 Klima og grøn omstilling
- Etablere en grøn trepart mellem kommune, erhverv og borgere.
- Beskytte drikkevand, kyst og natur – med fokus på biodiversitet.
- Gøre kommunen til foregangsmand for bæredygtigt byggeri og energi.
- Støtte energifællesskaber og lokale grønne investeringer.
🏡 Lokalsamfund og Geopark
- Understøtte stærke lokalsamfund med skoler, foreninger og nærhed.
- Udvikle Geopark Odsherred som motor for turisme, kultur og undervisning.
- Investere i stier, cykelruter og naturformidling.
- Fremme helårsturisme med respekt for natur og lokalsamfund.
👩⚕️ Medarbejdere og rekruttering
- Sikre Odsherred Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
- Fokus på trivsel, kompetenceudvikling og fleksible arbejdsformer.
- Fastholde dygtige medarbejdere gennem gode arbejdsvilkår og indflydelse.

