Kommunevalg 2025

Jette Sloth Nielsen

Hvordan får vi hverdagslivet til at gå op i en højre enhed for børn og voksne og hvordan kan vi bedst understøtte rammerne for at vores basale behov tilgodeses?

Jeg hedder Jette Sloth, er 69 år og bor i Asnæs. Jeg har tre børn og fem skønne børnebørn og har siddet i byrådet siden 2018. For mig handler politik om hverdagslivet – hverdagslivet for borgerne og virksomhederne her i Odsherred.

Jeg er meget optaget af bæredygtighed - vel og mærke en bæredygtighed der strækker
sig lidt længere end til omsorgen for jorden og mennesker. Det handler i den grad også om at se værdien i hvert enkelt menneske og se værdien i det samfund der omgiver os – fordi kun på den måde kan vi skabe de sammenhænge og den nødvendige rettidig omhu der skal til for at fremtidssikre Odsherred.

Og så bryder jeg mig ikke om at noget går til spilde – hverken et spildt menneskeliv eller materielle ting.

Desuden har jeg et godt blik for sammenhænge i livsstil, sundhed samt det gode, trygge og meningsfulde hverdagsliv, som er så vigtig for at mennesker kan trives.

Mit livsforløb samt den måde jeg tænker og lever på gør, at noget jeg kan bidrage med, er en visionær tankegang samt en opmærksomhed på afledte effekter – både de gode og de dårlige samt bidrage med at løfte Odsherred på en samlende og helhedstænkende måde.

Andre ting jeg vil kunne bidrage med, er min vedholdende hed – jeg kan li at være forberedt og grundig. Min livserfaring har vist at jeg er god til at plante ”frø” – i denne sammenhæng, er det gode argumenter – og ved at pleje og passe disse argumenter kan jeg se nogle vokse op til store, stærke og livskraftige fyrtårne.

Af disse vil jeg bl.a. gerne fremhæve det manglende liv i Isefjorden og skolemad/madskoler, som er politiske emner som jeg har været og er meget involveret i.

Det sidste jeg vil nævne, er at for mig er det naturligt at arbejde på at sikre et fortsat bredt samarbejde i byrådet om kommunens økonomi og prioriteringer.

Uden dette samarbejde og den gode dialog vil rigtigmeget gå tabt - til skade for Odsherreds borger, virksomheder og andre interessenter.

Kandidater til kommune- og regionsvalg